Børn skal mærke verden

Vi er afhængige af berøringer hele livet. Det er ikke tilfældigt, at ordet "at føle" både betyder at føle på noget og at have følelser. Et spædbarn, der ikke berøres nok, får et skævt følelsesliv. Følesansen hedder også taktilsansen, og den er er essentiel for at børn udvikler sig sundt. Fungerer den ikke optimalt, bryder barnet sig ikke om berøringer, og dermed har det svært ved at fungere tæt sammen med andre mennesker.

Bevægelseskonsulent Anne Brodersen og læge Bente Pedersen, der har forsket i børns motorik i en menneskealder, træner blandt andet motorikbørn med forskellige former for massage for at stimulere følesansen. Og den skal helst stimuleres hele tiden:

"Vi pakker vores børn ind i tøj, men det er ikke tøjet, der føler – det er huden. Børn behøver ikke at have andet end underbukser på, når de dyrker idræt. De har godt af at mærke at et trægulv føles anderledes end gulvet i omklædningsrummet og at plastikmåtten er anderledes end kammeratens bare ryg," siger Anne Brodersen.

Lærer ved at røre

Overordnet har følesansen to funktioner: En undersøgende og en beskyttende. Den undersøgende betyder at børn må røre ved ting for at finde ud af, hvad det er. Den beskyttende betyder, at de reagerer, hvis de mærker noget som kunne være farligt. Søge-, sutte- og synkerefleksen sættes også i gang af den beskyttende følesans. Det er altså en sans, som har overlevelse til formål.

"Børn skal lære at skelne mellem ufarlige og farlige berøringer, og derfor må man give dem mange forskellige sanseindtryk. De er for eksempel nødt til at mærke en brændenælde for at vide, at det er klogt at holde sig fra dem," siger Bente Pedersen og forklarer:

"Følesansen er vigtig for at børn udvikler præcise bevægelser. Når børn tumler i et puderum, hjælper de mange sanseindtryk på huden udviklingen på vej. Bedøver man følesansen – for eksempel ved tandlægen –  så bliver bevægelserne upræcise, så vi taler uldent. Vi kan også se, at et barn med dårlig håndmotorik har stor gavn af massage på hænderne. Det udvikler præcise bevægelser."

Følesansen har også stor betydning for balancen. Hvis man er ved at falde forover, ændrer fornemmelsen under forfoden sig. Huden skal lynhurtigt registrere, hvilket materiale man står på, og så skal man rette ind. Det kan man kun, hvis man har præcise bevægelser. Er følesansen ikke i orden, falder man lettere.

Det er også følesansen, som – kombineret med forældrenes nusserier – hjælper babyen til at blive klar over, hvad der hører til dens krop, og hvad der ikke gør. Den har altså betydning for kropsfornemmelsen.

De ekstra følsomme

Omkring hvert tyvende barn er født taktilsky, skønner Anne Brodersen og Bente Pedersen. Det kan betyde, at barnets følesans "reagerer for kraftigt". Et taktilsky barn kan kun tolerere hårde berøringer, ikke lette, og det bryder sig ikke om at komme tæt på andre mennesker, at stå i kø, stå i rundkreds, lege tumlelege osv. Omkring én ud af hundrede er stærkt taktilsky som spæd, og det kan blive invaliderende for barnet psykisk, socialt og kropsligt.

Det betyder altså, at hvis der er 20 børn på holdet, så vil typisk én have det svært med berøringer.

Taktilsky børn føler sig truede, når andre kommer for tæt på. Deres grænse for hvornår det er "for tæt", er ikke på ca. 30 centimeter som hos de fleste af os – den kan være på 50-60-80 centimenter.

"Børnene forsvarer sig ved at slå og sparke, nive og bide, og de får skæld ud. Men det kan de ikke bruge til noget, for de handler reflektorisk, altså ubevidst. Det kan ikke bearbejdes psykologisk. Hvis reflekserne skal ændres, skal de trænes kropsligt,2 forklarer Anne Brodersen.

Når hun træner et taktilsky barn, begynder hun med at ordinere daglige berøringer; tryk, skrubben og massage så kraftig, at barnet kan holde det ud. Gradvis skal berøringerne så gøres lettere. Barnets tolerance overfor berøringer udvides.

Ofte er taktilsky børn også ukoncentrerede og hyperaktive. De har svært ved at involvere sig 100 procent, når de ikke kan gøre det kropsligt. Desuden reagerer deres labyrintsans ofte kraftigt.

Pres dem ikke

Har man et taktilsky barn på holdet, må man ikke presse det til at være med til øvelser som går det for nær. Resultatet bliver bare at det ikke kommer til træningen mere. Det er bedre at være hurtig til at give barnet en anden rolle i legen, når det bryder ud. Det kan for eksempel være den, der bestemmer, hvornår de andre skal gøre øvelserne.

"Har man én på holdet, som man tit kommer til at skælde ud på, fordi han eller hun bryder ud af rundkredsen og trækker sig fra tætte kontakter, så kan man foreslå forældrene at barnet flyttes over på et hold med individuel idræt, svømning for eksempel. Børn udvikler sig ikke af at få skæld ud, og det vil blive nederlag på nederlag for barnet at fortsætte. Det kan man godt forklare forældrene," siger Anne Brodersen.

Er der et motorikhold i foreningen, kan man også anbefale dét til forældrene. 

Man kan også foreslå forældrene at give barnet fast, rolig massage. Men det er vanskeligt at forklare dem at deres barn ikke fungerer "godt nok". Nogle forældre er også selv lidt taktilsky, så de rører ikke så meget ved deres børn.

Følesansen stimuleres, hver gang vi rører ved eller bliver berørt af noget. Kunsten er at tænke i forskellige berøringer; Blødt, hårdt, nubret, fast, glat osv.

Lege der stimulerer følesansen

Her er nogle lege-idéer:
- kontaktlege, hvor man prøver kræfter
- vaskehallen: Børnene står i to rækker tæt på hinanden. Børnene skiftes til at bevæge sig ned gennem vaskehallen og blive vasket, poleret, skuret og skrubbet.
- Kluddermutter: Børnene ligger på maven tæt op af hinanden i en række på gulvet. Den første ruller hen over alle de andre og lægger sig sidst. Fortsæt til alle er igennem.

Ligegyldigt hvor god idrætshallen er, så er naturen bedre. En gymnastiksal kan ikke give den storm på følesansen, som vinden mod huden, pløre mellem fingrene og regn eller sol i håret kan.

"Det optimale er at have et indemiljø og et udemiljø ved hallen, som er lige veletablerede, og hvor der er redskaber i nærheden begge steder. Så når børnene kommer, ved de ikke om de skal være inde eller ude. Følesansen skal udsættes for meget forskelligt for at bevidstheden om elementerne opstår: Sne, pløre, varme måtter, vandrutchebaner, regnvejr," siger Anne Brodersen.

Bagefter kan man lære børnene at spænde hinanden af på gulvet i hallen:
Gå sammen to og to. Den ene lægger sig på maven på en måtte og slapper af. Der behøves ikke musik. Den anden ruller roligt en ballstickbold rundt på hele bagsiden. Bagefter "tegner" han eller hun omridset af kroppen med bolden.

Hvis én ikke vil være med, så må træneren tage ham eller hende. Træneren kan så massere vedkommende med bolden – gør det gerne lidt hårdt.

"Afspænding er lige så vigtig som for eksempel konditionstræning, fordi vi altid kører i et højt tempo, når vi er sammen. Vi har godt af at være stille sammen og lytte til hinandens åndedræt. Samtidig bliver følesansen på hele bagsiden stimuleret, og det er dér, skavankerne kommer senere," siger Anne Brodersen.

Denne artikel er første gang publiceret i magasinet Krumspring nr. 6, september 2002